voec

Har du styr på VOEC? Sådan kan du få hjælp til det

Hvis du har din egen webshop, så er det meget vigtigt, at du holder dig ajour på de regler, der ændrer sig. Du har måske allerede hørt om den nye VOEC-ordning? Du skal ikke skamme dig, hvis du ikke kender til den. Det er nemlig også en helt ny ordning, der lige er trådt i kraft d. 1. april 2020. Det er altså stadig rimelig nyt, og derfor kan det også være lidt svært at finde ud af, hvordan man gør det rigtigt. Det kan du heldigvis læse mere om i denne artikel. 

Hvad betyder VOEC-ordningen? 

Men lad os først lige slå fast, hvad VOEC-ordningen overhovedet går ud på. D. 1. april 2020 lavede Norge en ny ordning, der betyder, at der kommer nye momsregler for salg af varer til norske kunder, så længe værdien er under NOK 3.000. Det er derfor vigtigt, at man som webshop er opmærksom på at registrere, når man sælger varer til en nordmand. Dette skal nemlig registreres i Norge. For danske virksomheder betyder det, at de skal opkræve moms af de norske kunder og afregne denne moms om til den norske skat. Det lyder lidt indviklet – og det er det også. Derfor er det heldigt, at du som virksomhedsejer kan få hjælp til at lave disse beregninger. Du kan her få hjælp til VOEC. De kan hjælpe dig med at blive meget klogere på, hvad den nye ordning betyder for dig og din virksomhed, og hvilke løsninger du bør benytte dig af. 

Hvad kan der gå galt? 

Men hvad sker der egentlig, hvis man ikke forholder sig til de nye regler? Er det overhovedet nogen, der vil opdage det? Ja – det er der faktisk stor sandsynlighed for. De norske skattemyndigheder tjekker nemlig løbende de varer, der bliver solgt og tjekker, om de er momsregistreret. Hvis de finder en pakke, der ikke er momsregistreret, så kan det betyde, at pakken bliver fastholdt ved grænsen. Så kan din kunde altså ikke få sin varer. Men derudover kan det også betyde, at du bliver kvitteret med en bøde eller bliver pålagt en afgift. Det er altså meget vigtigt, at du er obs på at gøre det helt korrekt. Det er også derfor, det kan være rart med hjælp fra nogle, der har forstand på det. 

Gælder ikke b2b kunder 

Den nye ordning gælder dog ikke for b2b kunder – dvs. handler, der foregår mellem en dansk og en norsk virksomhed. Dette kan du altså fortsætte med uden nogen forandring.  

Pakkerne skal mærkes 

Når en virksomhed har en omsætning på mere om NOK 50.000 til Norge, så skal de momsregistreres. Når man laver en VOEC-registrering, så bliver man tildelt et VOEC-nummer, som man kan sætte uden på pakken, inden den skal sendes mod Norge. Dette registreres ved grænsen, og pakken sendes derefter direkte til kundens dør. De nye regler gælder dog ikke for næringsmidler, dvs. ting som drikkevarer, slik, spiritus, chokolade osv. Her skal den norske forbruger selv betale moms.