folie

Sæt dit eget aftryk på hjemmet med selvklæbende folie


Trænger dit hjem til fornyelse? Mange ønsker at gøre deres hjem til deres helt eget, men det kræver ofte tid og en investering for at komme i mål. Med selvklæbende folie er det let og enkelt at skabe din helt egen unikke tilføjelse, hvor det let kan pilles ned igen. Det betyder, du kan skifte ud i din folie, så meget som du har lyst til.

Hvad er selvklæbende folie?

Selvklæbende folie er som navnet også antyder en bestemt type af folie, der har klister på bagsiden. De fleste kender folien til vinduer, der skærmer ved at mattere og lave et mønster, så man ikke kan kigge direkte ind. Selvklæbende folie har dog mange andre anvendelsesområder end blot at mattere badeværelsesvinduet.

Du kan få folie med et utal af spændende designs, så det kun er fantasien, der sætter grænsen for, hvad du kan vælge af farver og mønstre. Der er alt lige fra træstrukturer til polkaprikker. Derudover fås klæbefolie også med helt unikke effekter, der giver helt nye muligheder i hjemmet.

selvklæbende folie

Skift ud efter lyst og behov

Det smarte ved folien er, at det er let at bruge på stort set alle glatte overflader. Det kræver bare lidt tålmodighed, og så kan du forvandle alt fra kedelige køkkenskabe til den store reol i stuen. Det giver rig mulighed for at sætte dit personlige præg på både inventar og møblerne i dit hjem.  Folien klistrer af sig selv, så du skal bare montere det enkelt og nemt.

Du har rig mulighed for at skifte ud til et nyt design med klæbefolie. Det er nemlig let at fjerne igen, og du kan blot tage klæberester på overfladen med en smule sprit. Derfor kan du let skifte ud i din folie, som moden skifter. Eksempelvis kan du bruge folie med marmormønster og være helt med på moden og let skifte det ud, når moden igen ændrer sig.

Mange muligheder med effekter

Drømmer du om at kunne lave en overskuelig tavle i køkkenet til madplanen og dagens gøremål? Mange vælger at male med tavlemaling, men i lejelejligheder er det ofte ikke tilladt selv at male væggene. Derfor kan selvklæbende folie med effekter være en god løsning, der giver mange muligheder.

Du kan blandt andet få disse smarte udgaver til dit hjem:

  • Tavlefolie
  • Whiteboard-folie
  • Spejlfolie

Med de smarte effekter får du en ekstra funktion ud af din klæbefolie. Det kan nemlig sættes op på møbler eller døre, hvor du har brug for et ekstra spejl eller vil notere indkøbslisten.

Indret dig unikt med selvklæbende folie

Fordi du kan få selvklæbende folie i et utal forskellige farver og effekter, er det nemt at sætte dit eget præg på dit hjem. Bor du til leje, kan du derfor bruge folien på køkkenlågerne eller sætte det op på de kedelige døre. Det er nemlig ofte standardudgaver i lejelejligheder, der ikke i sig selv viser din personlighed.

Når du flytter fra lejligheden eller ønsker et nyt indtryk, er det bare at fjerne folien og eventuelt sætte helt nyt op.